
Undervisning
Undervisning Seizen Hari 整然鍼
Der afholdes månedelige workshops i japansk akupunktur for akupunktører- se datoer nedenfor
Seizen Hari (SH) betyder ‘systematisk akupunktur’.
SH er en neoklassisk akupunkturstilart der har rod i den traditionelle japanske akupunktur også kaldet Meridian terapi.
I Meridian terapi bruges meridianerne til både diagnose og behandling.
SH er tro mod traditionel japansk akupunktur. Behandlingen er palperings baseret og er ligeledes en ikke-invasiv behandling dvs. ingen nåle der bryder huden. Der anvendes meget få, men præcist udvalgte punkter i behandlingen.
SH er et helt system og er systematisk, enkel og effektiv.
Workshops
I undervisningen anvendes Shu-Ha-Ri princippet. Shu betyder at kopiere, Ha betyder at forstå og Ri betyder at mestre. Shu-Ha-Ri princippet lægger op til,at den enkelte elev selv tager ansvaret for sin læring. Dette sker ved at lytte og kopiere det der undervistes isamt at stille relevante spørgsmål, ved at kopiere træner man sine nye færdigheder igen og igen, derved sætter det sig på ”rygraden”.
Gennem træning af teknik opstår forståelsen gradvist. Efterhånden som teknikken finpudses og forståelsen bliver integreret i en opstår mestring. Mestring tager mange år, så selvom SH er et enkelt akupunktursystem, er det ikke nemt og det kræver en hvis dedikation og seriøsitet.
Da SH er et håndværk fylder det praktiske og træningen meget i disse workshops. Der vil typisk være SH udøvere med masser af træning bag sig, samt andre der er helt nye. Der er altid en god stemning og det forventes, at de med mere erfaring hjælper dem med mindre erfaring. Træningsdagene foregår forholdsvist uformelt, men med naturlig respekt for hinanden og for hinandens niveau.
Praktisk
For at kunne deltage i en SH-workshop skal man have en solid baggrund i kinesisk akupunktur (typisk en treårig uddannelse på en skole for TCM eller klassisk kinesisk akupunktur), da der ikke undervises i basis meridianlære etc. Det vil sige, at første gang man melder sig til skal man redegøre for sin uddannelse.
Alle workshops starter med en meditation særlig for SH, den øger udøverens Ki og sensitivitet.
Helt nye SH-udøvere starter med workshops i den nedenstående rækkefølge startende med ‘meridianer’.
Workshops kan og bør gentages med jævne mellemrum af selv mere garvede SH-udøvere. Der er hele tiden behov for at udveksle og lære nyt og for mere træning med ligesindede.
Tidspunkt
Lørdage fra 9:30 til 17:00. Der vil være en times frokostpause, til sin medbragte mad eller evt på cafe Munk hvores nabo der tilbyder lidt rabat. Vi byder på kaffe, te og en lille snack.
Max 12 deltagere da der anvendes differentieret undervisning – dvs. alle får den undervisning, de har behov for - Der er fokus på kvalitet.
De japanske nåletyper, Teishin og Enshin, der anvendes i SH, kan købes billigt via docsave.dk eller på selve workshoppen.
En workshop varer 8 lektioner - der udleveres bevis på deltagelse. Pris; 1750.-
Den første tilmelding sker til Helle Mackenhauer på hmactreat@gmail.com. efterfølgende sker via SH`s private facebookside, som man får adgang til efter første workshop.
Meridianer
Meridianerne er grundlaget for vores fysiologi, de er som floder der distribuerer Ki (Qi). Når Ki ikke flyder hensigtsmæssigt i en meridian, så lider organismen og afgiver signaler også kaldet symptomer.
På denne workshop undervises der i diagnosticering af meridianerne.
Der undervises i abdominal- pulspositions- og meridianpalpering. Disse er grundlæggende diagnosticeringsteknikker anvendt i traditionel japansk akupunktur generelt og i SH specifikt.
Der undervises ligeledes i grundlæggende fysiologi, i SH ses fysiologien som udtrykt gennem pulspositionerne og deres indbyrdes relationer, hvilket giver en logisk, sammenhængende og praktisk brugbar forståelse på en enkel måde.
Punkter
Punkterne er metaforiske vandhjul, der bevæger Ki gennem meridianerne, når et eller flere af disse vandhjul ikke længere bevæger Ki(Kyo) opstår der stagnation(Jitsu) i meridianerne.
På denne workshop lærer man at finde det mest optimale punkt til behandling. Punkterne findes gennem palpering af abdomen og af pulspositionerne samt punkterne selv.
Når man har fundet den meridian og det punkt, der ikke længere fungerer hensigtsmæssigt, så kan der behandles. Dette undervises der naturligvis også i på denne workshop.
I tillæg undervises der også i meridian patologi og dens udtryk.
Ekstraordinære meridianer
De otte ekstraordinære meridianer (OEM) er kroppens dybeste forsvar mod sygdom. OEM findes omsvøbene knogler og led, hvor de giver kroppen struktur og tillader bevægelse af Ki gennem leddene. OEM er opfattet væsentligt anderledes og langt mere pragmatisk i SH.
På denne workshop gennemgåes OEM`s forløb, diagnose områder. Der undervises også i særlige teknikker og punkter, der kun findes i SH til at behandle OEM.
Chi-no Michi og Shonishin
Chi-no Michi betyder ‘blodets vej’, det er termen der bruges når der tales om problemer vedrørende kvinders cyklus, fertilitet og i forlængelse heraf graviditet.
På denne workshop undervises der i SH`s tilgang til ovenstående. Der undervises f.eks. i særlig abdominal diagnose samt i tolkning af puls i forhold til både cyklus og graviditet samt fødsel.
Der undervises også i Shonishin - japansk børneakupunktur specielt udviklet til helt små børn, her har SH en unik tilgang, som er enkel og effektiv.
Åben dag
På de ”såkaldte” åbne dage, kan der tages mere specielle aspekter af SH-teorien og praktik op. Det er også muligt for workshop deltagere at ønske særlige emner.
Kommende workshops
1. 15/3-25 Meridianer
2. 5/4-25 Punkter
3. 17/5-25 Otte ekstraordinære meridianer
4. 14/6-25 Chi-no Michi og Shonishin
5. 30/8-25 Meridianer
6. 20/9-25 Punkter
7. 11/10-25 Åben dag
8. 22/11-25 Otte ekstraordinære meridianer
9. 24/1-26 Chi-no Michi og Shonishin
10. 14/2-26 Åben dag
11. 28/3-26 Meridianer
12. 18/4-26 Punkter
13. 9/5-26 Åben dag
14. 20/6-26 Otte ekstraordinære meridianer
15. 22/8-26 Chi-no Michi og Shonishin
16. 12/9-26 Åben dag
17. 24/10-26 Meridianer
18. 14/11-26 Punkter
19. 5/12-26 Åben dag
Underviser; Thomas Sørensen www.jaku.dk
Facilitator, kordinator, hjælpelære; Helle Mackenhauer